Sidst opdate:
31, 10, 2016, 16:40

Mandag den 14. feb

 

Kl. ca. 8.00 gik vi igen i restauranten og denne gang for at indtage en super lækker morgenbuffet der indeholdt alt hvad hjertede begærede incl. pålæg m.m. til at smøre sig en lækker frokost.

Tilbage på værelset slog vi mave og fra vores vindue holdt vi øje med køen til skiliften inden vi kl. ca. 10.00 var klar til at indtage løjperne. Pigerne ville løbe på træningsbakken, så det gjorde vi i 2 timer. Aleks kørte dog sin egne længere og sværere ture på nogle af de andre løjper.

Efter de to gode timer på skiene indtog vi vores madpakke på værelset og slappede hver især af med computer, lydbog og Ipod inden vi. kl. 14.30 igen var på løjperne til den sidste 1½ times skikøring inden liftene lukkede kl. 16.

Efter en kop varm kakao gik pigerne og Pia i hotellets svømmeafdeling imens Aleks tog sig en lur. Nyvaskede hyggede vi på værelset inden vi gik i restauranten og indtog dagens gourmet middag. Selvom der var børne (tag selv) menu valgte alle tre piger endnu en gang den fine tre-retters gourmet menu bestående af røget fisk (kan ikke huske hvad det hed) med æble/selleri kompot, Sukkerstegt andebryst med rødfrugt kage og bagt tomat og til dessert Pavlova.

Udsigt fra værelset

Fra værelset var der udsigt til liften ved træningsbakken - vi kunne dermed holde øje med om der var for meget kø til at vi gad at gå ned