Sidst opdate:
31, 10, 2016, 16:40

Sommerferie 2006

 

Efter at have holdt Conelia's 6 års fødselsdag drog vi afsted på sommerferie mandag den 17. juli 2006.
Vi startede med at køre til Pippi's hotel i Vimmerby.
Vi skulle i Astrid Lindgrens verden den 18. og 19. og det var sammen med Familien Berg-Arnbak
(Anette, Jørn, Gustav og Magnus) og derefter skulle vi selv videre rundt i Sverige, Norge og Jylland.

Dag 1 - Mandag den 17. juli 2006:

Vi ankom til Vimmerby omkring kl. 19.00 og fik straks vores flotte Pippi værelse.

Der var kun en tremmeseng til Cornelia.
Til at starte med syntes hun det var rigtig sjovt, at hun skulle sove i sådan en "baby" seng,
men det var lidt svært at få hendes voksen dyne ned i den
og det endte da også med, at hun lå i smørhullet hos sine forældre.

Dag 2 - Tirsdag den 18. juli 2006:

Det første vi så i Astrid Lindgrens verden var "Karlsson på taget". Cornelia havde fået historien på tegenfilm af mormor, da hun tabte sin første tand og de kendte derfor så udemærket Kalsson.

Vi var også i Astrid Lindgrens verden i år 2002, men på det tidspunkt var pigerne for små til "Ronja Røverdatter", men det var de ikke i 2006 og vi havde læst i historien, så vi skulle selvfølgelig se Ronja, hendes familie og røverne.

Pippi er selvfølgelig et must - hun er jo helt fantastisk, så hende brugte vi en del tid på (det gjorde vi også i 2002).

Børnene (og Pia) skulle selvfølgelig ind i Pippi's hus og op på balkonen
- på billedet nedenfor kan man se Erica (i venstre side).

Den første dag i Astrid Lindgrens verden nåede vi desværre ikke at se "Brødrene Løvehjerte", men vi så deres hus og de to frække brødre fra Nærum.
Dagen efter så vi dog de "rigtige" brødre.

Dag 3 - onsdag den 19. juli 2006:

Også denne dag var vi i Astrid Lindgrens verden. Vi så "Emil fra Lønneberg", "Brødrene Løvehjerte", "Pippi", Madicken på Junibakken og en masse andet.

Da vi kørte fra Vimmerby til Börås, som var næste stop på ruten ville Erica gerne se Bulderby samt stedet (Kathult), hvor Emil filmene er optaget. Cornelia og Senia ville ikke med ud af bilen, så det var kun Erica og Pia der så de to steder.

Her står Erica foran de tre huse i Bulderby.

Og her står hun foran Kathult.

Dag 4 - torsdag 20. juli 2006:

Efter én overnatning i Börås kørte vi videre til Strömstad, som er Sverige's vestligste og dermed tæt på grænsen til Norge. Pia havde været syg om natten, så alle vores planer om at gøre holdt undervejs blev droppet og vi kørte i stedet turen i et stræk.
I Strömstad havde vi lejet en hytte på en campingplads og efter at have installeret os og slappet lidt af kørte vi en tur ned til vandet. Aleks og børnene badede, men da Pia ikke var helt frisk blev hun på land.

Dag 5 - fredag den 21. juli 2006:

Om formiddagen var vi på campingpladsens legeplads, som desværre lå et stykke fra vores hytte, og om eftermiddagen var vi en tur i Strömstad, hvor vi gik en tur i byen og den stor lystbådehavn.

Om aftenen spillede vi mini-golf og det var en stor succes.

Efter golfen kunne pigerne lige nå en tur på trampolinen inden de skulle hjem i seng.

Dag 6 - lørdag den 22. juli 2006:

Efter en langsom start på dagen gik vi ned og badede og solede os og ind imellem gik vi nogle små ture.
Den svenske skærgård var utrolig flot og Pia kunne selvfølgelig ikke lade være mere med at tage en masse billeder af den flotte natur.

Om aftenen kørte vi til Strömstad, for at spise og handle inden vi skulle til Norge næste morgen.

Dag 7 - søndag den 23. juli 2006:

Klokken 10.00 tog vi færgen fra Strömstad til Sandefjord i Norge. Sejlturen var utrolig flot og den efterfølgende køretur langs kysten fra Sandefjord til Kristiansand var endnu flottere. Her et billede fra båden.

Undervejs gjorde vi et holdt og vi kunne ikke lade være med at tage dette billeder, der viser hvordan vores gamle bil var fyldt til bristepunktet. Den klarede dog turen uden problemer.

I Kristiansand havde vi også lejet en hytte på en campingplads og efter at have installeret os kørte vi ind til Kristiansand, hvor vi gik en tur samt fik noget aftensmad. Det var søndag og ingen butikker var åbne i Norge (i modsætning til Sverige, hvor der ingen lukkelov er).

Hytten var absolut ikke luksus, men det var til gengæld terassen og udsigten, som kan ses på billedet herunder. Vejret var rigtig godt de dage vi var der og det var herligt at sidde på terrassen og nyde vejret og de lyse aftener. Det var tydeligt, at vi var kommet længere mod nord. Det var lyst til kl. 23.30 og så kunne man købe norske jordbær - det var ligesom midsommer i Danmark.

Dag 8 - mandag den 24. juli 2006:

Denne dag tog vi Dyreparken ved Kristiansand. Dyreparken er en kombination mellem en zoologisk have, et vandland, et sørøverland, et tivoli og så er der "Folk og røvere i Kardemomme by" med levende skuespillere.
Det er et rigtig godt sted.

Dag 9 - tirsdag den 25. juli 2006:

Denne dag tog vi til Kristiansand og tog en sight-seeing med et mini-tog. Kristiansand er Norge's 5. største by, den er kvardratisk og meget charmerende.

Billedet herunder er fra Gravanekanalen - en lille oase i Kristiansand.

Her et billede af Kristiansand bystrand med importerede palmer.



Da vi kom tilbage til campingpladsen gik vi ned og badede og solede på den tilhørende strand.

Så flot var der lige nedenfor vores hytte - om aftenen.

Dag 10 - onsdag den 26. juli 2006:

Denne dag tilbragte vi også i Dyreparken og det første pigerne skulle prøve var at køre i nogle små biler, hvor man også kom ud på en sejltur mellem Norge og Danmark.

En anden ting vi også prøvede i Dyreparken denne dag var at fodre og klappe dådyr. Det var meget sjovt, for normalt ser vi dem kun på tæt hold, når de er døde efter at Aleks har skudt dem.

Her nyder vi det sidste måltid, for vores sidste norske penge, inden vi kl. 17.00 tog båden fra
Kristiansand til Hirtshals.

Da vi kom til Hirtshals kørte vi til Oue for at besøge Familien Bødker.

Dag 11 - torsdag den 27. juli 2006:

Hos Familien Bødker slappede vi af og hyggede os. Tilfældigvis var det lige den dag Hjem-is bilen kom og det var jo herligt på en meget varm sommerdag. Samtidig var det lidt af en oplevelse, for pigerne, som jo normalt ikke ser en isbil lige udenfor deres dør. Tante Berit købte vildt ind.

Dag 12 - fredag den 28. juli 2006:

Efter morgenmaden hos Familien Bødker kørte vi hjem til Næstved efter en varm og oplevelsesrig ferie.